UPDATE SE I BROWSER
109 billede bro   top 04
UPDATE fra din brancheforening 
Kære 



EU-Vejpakken er på vej med nye regler for vejgodslogistikken i Europa. Vejpakken er endnu ikke forhandlet endeligt på plads. Bliver EU-Vejpakken vedtaget i den nuværende form, er der f.eks. udsigt til,
  • at chauffører skal vende retur til hjemlandet mindst hver tredje uge,
  • at der tillades to reducerede ugehvil i træk og
  • at der indføres en regel om, at der efter cabotage-kørsel i medlemsstat X indføres en ”Cool Off-periode” på 4 døgn, inden der igen må køres cabotage i medlemsstat X.  Der bliver måske gældende, at lastbilen i mellemtiden skal vende retur til hjemlandet.
I den foreløbige aftale om EU-Vejpakken fra december 2019 indgik det også et krav om, at lastbilen skal vende retur til hjemlandet mindst hver ottende uge.

Det har fået EU-Kommissionen til at kræve, at de klimamæssige konsekvenser skal undersøges nærmere. Sagt med andre ord er det politiske spil om EU-Vejpakken blev genåbnet – og det forventes først at lukket på et plenarmøde i Europa-Parlamentet i forsommeren 2020. EU-Vejpakken forventes at blive gældende fra 2022.

Alle medlemsvirksomheder vil blive holdt orienteret om EU-Vejpakkens videre forløb.

Med venlig hilsen

Martin Aabak,
Administrerende direktør
Danske Speditører

240 EU Flag 1x1
1x1
EU-Vejpakken vil årligt føre til 4 millioner tons CO2-spild

I december 2019 efterlyste EU-Kommissionens næstformand med ansvar for klimapolitikken en konsekvensberegning af klimaaftrykket i EU-Vejpakken.

Det har en europæisk tænketank givet sit bud på. For at gøre en lang historie kort er svaret, at EU-Vejpakken ifølge tænketanken vil føre til, at tomme lastbiler årligt vil udlede 4 millioner tons CO2.  

Ifølge tænketanken svarer det til den årlige CO2-udledning fra tre-fire mellemstore kulfyrede kraftværker.

Læs mere her 

1x1 256 lastbil milj%c3%b8   Kopi
1x1
EU-Vejpakken møder modstand

Gruppen af europæiske lande, der vil blokere EU-Vejpakken, er nu oppe på ni. Indtil for nylig bestod den kun af seks lande.

Modstanderne håber efter eget udsagn på, at konsekvensvurderingen af klimaaftrykket vil føre til en genforhandling af EU-Vejpakken.

Den bulgarske transportminister siger dog, at EU-Vejpakken bliver vedtaget i sommeren 2020 og vil træde i kraft i starten af 2022.

Læs mere her 

279 kina flag 2 1x1
1x1
Corona-virussen: Sundhed og økonomi 

I den forløbne uge har Corona-virussen (Covid-19) for alvor spredt sig til lande uden for Asien. Corona har lagt en dæmper på handlen og dermed også på godstransporten. Virussen har indtil videre barberet 12.000 milliarder kroner af verdens aktier, og det bliver endnu værre, siger investeringseksperter.

Corona kan også få sundhedsmæssige konsekvenser for din virksomheds medarbejdere i Danmark og ude i den store verden.

Derfor vil Danske Speditører anbefale, at din virksomhed i lighed med større danske virksomheder som Mærsk og Danfoss er opmærksom på de ansattes rejseaktiviteter. Vi skal som brancheforening ikke anbefale bestemte restriktioner. Hver medlemsvirksomhed må afgøre, hvad der er bedst for dem. Vi vil blot orientere om, at f.eks. Grundfos har forbudt medarbejdere at deltage i internationale konferencer og at ISS har besluttet, at forretningsrejser kun må gennemføres, hvis det er ”kritisk”.

Som supplement til sidste uges anbefaling af statens Serum Instituts hjemmeside vil vi opfordre  medlemsvirksomheder med behov for aktuel opdatering om Corona til at følge med på Berlinskes liveblog.


$$$open$$