UPDATE OM CORONA SE I BROWSER
285 Corona   dasp covid
UPDATE OM LØNKOMPENSATION OG MARKEDSANALYSE

Kære Læser,


Som vi skrev i vores UPDATE i går, er der nu åbnet for ansøgninger til den midlertidige lønkompensationsordning til virksomheder for fyringstruede medarbejdere. Gennem denne kan der midlertidigt ydes lønkompensation til virksomheder for det antal medarbejdere, virksomheden forventer at skulle hjemsende i stedet for at afskedige som følge af Corona. Læs mere om ordningen HER.


MEGET NYTTIGT MATERIALE I FAQ’EN OM DEN MIDLERTIDIGE ORDNING TIL LØNKOMPENSATION
Samtidig har vi på vores nye hjemmeside netop bragt en lang række spørgsmål og svar om, hvad ordningen kan bruges til. Spørgsmålene er formuleret af Fagbevægelsens Hovedorganisation og svarene er skrevet af Beskæftigelsesministeriet, så troværdigheden skulle være helt i top.

Blandt de mange relevante spørgsmål, som også speditionsvirksomheder tumler med, er bl.a.
  • Hvad ligger der i betegnelsen ”Samlede lønomkostninger”?
  • Kan samme medarbejder være omfattet af flere tilskudsordninger?
  • Gælder ordningen også for refusion af sygedagpenge fra dag 1?
Danske Speditører vil opfordre alle medlemsvirksomheder til at sætte sig grundigt ind i, hvad ordningen kan bruges til for at vurdere, om – og hvordan – den er relevant for netop din virksomhed.

Se dasp-corona.dk/FAQ (under 25. marts).

Læs mere på Virksomhedsguiden.

Husk i øvrigt at du altid er velkommen til at kontakte vores Hotline på hotline@dasp-corona.dk eller ring 70131214.



F
RA VORES FAQ PÅ DEN NYE HJEMMESIDE
Er en nedgang i det samlede dækningsbidrag for en kontrakt Force Majeure?

Hotlinen i Danske Speditører har mange spørgsmål om Force Majeure. Det seneste handler om, hvorvidt nedgang i det samlede dækningsbidrag for en kontrakt er Force majeure.

Spørgsmålet lyder:

”Kan speditøren midlertidigt suspendere en kontrakt på det nuværende prisgrundlag, hvis de returtransporter, som for speditøren har ligget til grund for prissætningen på en given aftale, nu – på grund af CORONA-situationen – ikke længere gennemføres, hvorved speditøren ikke har dækning af omkostningerne til at positionere bilerne tilbage til lastestedet?”

Danske Speditører vil opfordre alle interesserede medlemsvirksomheder til at læse svaret på dasp-corona.dk/FAQ (under 24. marts 2020)


MARKEDSANALYSE: SÅDAN PÅVIRKER CORONA-KRISEN HANDEL, ØKONOMI OG LOGISTIK
Danske Speditører har gennem vores verdensorganisation FIATA netop modtaget en prognose for, hvordan handel og økonomi – og dermed også logistik og spedition – vil blive påvirket af Corona-situationen.

Heri står der bl.a.

“Coronavirus could shrink global FDI by 5% to 15%
The coronavirus (COVID-19) outbreak could cause global foreign direct investment (FDI) to shrink by 5%-15%, according to an UNCTAD report published on 8 March. The UN trade body had projected earlier a stable level of global FDI inflows in 2020-2021 with a potential increase of 5%.”


I oversigten er der nyttige betragtninger om konsekvenserne for søfragten, luftfragten, landtransporten og banetransporten. Du kan læse hele materialet HER og seneste FIATA-pressemeddelelse fra i dag HER.

Tilmeld dig selv eller en kollega dette nyhedsbrev
$$$open$$