UPDATE SE I BROWSER
109 billede bro   top 04
UPDATE fra din brancheforening

Du sidder nu med første nummer af vores nye interne nyhedsbrev. Det sender vi til alle i speditionsvirksomhederne, der modtager digitale nyhedsbreve fra os.  

Danske Speditører vil fremover holde dig opdateret om nyheder og tendenser af betydning for speditørerne og speditionsvirksomhederne. 
Det vil vi som udgangspunkt gøre hver uge.

Vi kalder nyhedsbrevet UPDATE fra din brancheforening, og som navnet antyder samler det op på vigtige nyheder og tendenser siden sidst.


I dette første nummer af UPDATE fra din brancheforening sætter vi fokus på, hvad der er sket på og efter Repræsentantskabsmødet, der foregik i Skanderborg torsdag den 7. november 2019.


Giver dette første nummer af UPDATE fra din brancheforening dig anledning til spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at ringe eller skrive.

Med venlig hilsen

Martin Aabak
Adm. direktør
Klimapartnerskabet for landtransport tager form
Danske Speditører er med i regeringens klimapartnerskab for landtransporten. Som det ser ud på dette tidlige tidspunkt i processen, der startede i uge 46, bliver hovedpunkterne i inputtet fra Danske Speditører, at de grønne afgifter på transport skal gøres smarte.

Læs mere i direktør Martin Aabaks kronik i Dagbladet Børsen og Transporttidendes citathistorie.


Fortsat trængsel på rastepladserne
Uge 46 blev også ugen, hvor Vejdirektoratet fremlagde den længe ventede analyse af situationen på landets motorvejsrastepladser.


Danske Speditører er overordentlig skeptisk over for, at transportministeren bruger analysen til at konkludere, at 25 timers-begrænsningen har virket efter hensigten.

Dykker man ned i tallene, viser det sig, at det kun er i weekenderne, at der er tale om et mindre antal parkerede lastbiler end tidligere. Antallet af parkerede lastbiler på hverdage overstiger den samlede kapacitet på rastepladserne. Parkeringsforbuddet på 25 timer har ikke betydet mindre pres på rastepladserne i hverdagen. 

Tværtimod har det samlede antal parkerede lastbiler på hverdage været stigende.

På den baggrund vil Danske Speditører kæmpe videre for at få skaffet en bevilling til at etablere flere parkeringspladser til lastbiler på rastepladserne ved motorvejene. Det spørgsmål vil blive inddraget i forhandlingerne om investeringsplanen for infrastruktur – Danske Speditører havde håbet på, at pengene kunne blive bevilget i finansloven for 2020.

Analysen fra Vejdirektoratet kan ses her.


Stigende interesse for Speditørernes Code of Conduct
På Koordinationsudvalgsmødet i Danske Speditører lige umiddelbart før Repræsentantskabsmødet kom det frem, at de første medlemsvirksomheder er gået i gang med at implementere Code of Conduct. 


Efter Repræsentantskabsmødet bragte Dagbladet Børsen en artikel over to sider om vores Code of Conduct. Også Transporttidende har været på pletten med en opfølgningsartikel.

Læs mere om Code of Conduct her.
 

Speditionsvirksomhedernes økonomi og fremtidsudsigter kortlagt
På Repræsentantskabsmødet i Danske Speditører fremlagde Allan Junge, formand for Fagudvalg ØKONOMI & FINANS, interessante oplysninger. Tallene viser, at de 12 største virksomheder i branchen i perioden 2015-2018 har oplevet stigende omsætning, stigende bruttoresultat og stigende resultat før skat.

26 små og mellemstore virksomheder i branchen har oplevet stigende bruttoresultat og stigende resultat før skat, mens branchens 105 mindre virksomheder har oplevet faldende bruttoresultat, men stigende resultat før skat.

Meget ser tilsyneladende godt ud, men der er tendenser, der peger i den modsatte retning.

Virksomhedernes forventninger til fremtiden er også kortlagt og kan ses i Allan Junges Power Point-præsentation, der kan downloades her.


Fagudvalgsrapport og konjunkturanalyse 2019 blev også fremlagt
Deltagerne i dette års Repræsentantskabsmøde fik traditionen tro udleveret en trykt Fagudvalgsrapport og konjunkturanalyse 2019.


Den økonomiske del af den fremlagte rapport viser, at international økonomi måske snart kommer til at opleve en afmatning, der dog ikke bliver så brat og markant som da finanskrisen startede. 


Allerede i januar 2019 fremlagde IMF sin globale vækstprognose for 2019. Skønnet for den samlede verdensøkonomis vækst blev nedjusteret med 0,2 procentpoint – fra 3,7 procent til 3,5 procent. 

Samtidig nedjusterede IMF sit vækstskøn for de lande, der har euroen som valuta, fra 1,9 procent til 1,6 procent. Siden januar 2019 har såvel den globale som den europæiske vækst været dalende.

Fagudvalgsrapporten viser, at årets nok mest markante fagpolitiske sejr for Danske Speditører har været den seneste forlængelse af dispensationen til fortsat at rekruttere gymnasialt uddannede til speditørelevuddannelsen. Først fik Danske Speditører i 2014 påvirket politikerne til at give en dispensation frem til 2020. Og i efteråret 2018 fik vi tilkæmpet os en yderligere forlængelse af dispensationen frem til 2023.

Læs mere om fagudvalgene og om de økonomiske konjunkturer her 

 
Lovforslag om højere bøder for langt hvil i lastbilen er fremsat

Som ventet har transportministeren i slutningen af november fremsat lovforslaget om 10-dobling af bøderne, hvis det regulære ugehvil holdes i lastbilerne. De nye regler ventes at træde i kraft 1. marts 2020.


Læs mere her