Vi er midt i sommerperioden, men vi har modtaget en række nye informationer fra Toldstyrelsen bl.a. om de nye eksportsystemer. Informationer vi gerne vil bringe videre til dig. |
|
|
|
Toldstyrelsen forventer, at størstedelen af virksomhederne bruger DMS Eksport og DMS Forsendelse fra 1. oktober 2023.
Perioden efter 1. oktober skal bruges til at få afsluttet virksomhedernes overgang til DMS Eksport og DMS Forsendelse frem til 1. december 2023. Fra 1. december er det nemlig et krav, at alle EU-lande skal indsende angivelser efter de samme datastandarder.
For at sikre en bedre brugeroplevelse opfordres virksomhederne til at vente med at tage DMS Online i brug til efter den første opdatering af DMS Eksport og DMS Forsendelse 16. august.
Opfordringen til at vente med at tage systemet i brug gælder kun de virksomheder, som udelukkende skal benytte sig af DMS Online. Virksomheder med en system-til-system-løsning kan fortsat implementere og ibrugtage deres systemer som planlagt.
Der er planlagt flere opdateringer efter ibrugtagningen af DMS Eksport og DMS Forsendelse, og den første opdatering16. august er en større opdatering, hvor der blandt andet vil blive rettet kendte fejl. Rettelserne vil give en bedre oplevelse af DMS Online, og derfor opfordrer vi til, at virksomhederne venter med at bruge DMS Online til at udarbejde og indsende angivelser.
Virksomhederne kan fortsat benytte e-Export til at udarbejde og indsende angivelser. .
|
|
Webinaret "Kom godt i gang med DMS Eksport" giver en introduktion til, hvad din virksomhed skal være opmærksom på i det nye system. Det kan fx være nye og ændrede datafelter i angivelsen.
Du kan læse mere om webinaret, og tilmelde dig her |
|
Som noget nyt skal din virksomhed selv tage stilling til, hvornår der udarbejdes en summarisk udpassageangivelse i DMS Eksport. I DMS Forsendelse får du nu muligheden for at kombinere en forsendelsesangivelse med en summarisk udpassageangivelse.
Læs mere her |
|
Frem mod 2. oktober 2023 skal alle virksomheder, som transporterer varer ind i EU via fly, kobles på EU-systemet Shared Trader Interface (STI). Det sker som en del af tilslutningen til EU’s importkontrolsystem ICS2. Når en virksomhed er koblet på STI, skal den frem mod go live ultimo oktober bruge en midlertidig kode i Manifest.
Læs mere her |
|
Fra 29. juli 2023 kan virksomheder tage det nye DMS Eksport og DMS Forsendelse i brug. Udarbejder og indsender din virksomhed angivelser til eksport og/eller forsendelse, er det nu, I skal søge om adgang.
Læs mere her |
|
Toldstyrelsens ekspedition på Skibsbyggerivej 5 i Aalborg er lukket i perioden 10. juli til 31. oktober 2023. Det skyldes ombygning af lokalerne. Toldstyrelsen henviser til ekspeditioner i Frederikshavn, Hirtshals og Aarhus. |
|
Når ICS2 for luftfragt bliver fuldt implementeret i Danmark omkring 1. november, kommer der en række tekniske ændringer i Manifest. Alle vejledninger til de kommende ændringer ligger nu klar på GitHub.
Læs mere her |
|
Når DMS Eksport og DMS Forsendelse sættes i drift, vil der også være en ændring i formatkravet til LRN (local reference number).
Når virksomhederne tager systemet i brug, vil de altså selv skulle udarbejde et LRN.
Læs mere her |
|
Skal du bruge DMS system til system, er det helt afgørende at få styr på virksomhedens certifikater for at kunne bruge testmiljøet og tage DMS Eksport og DMS Forsendelse i brug fra 29. juli.
Læs mere her |
|
Videovejledningen til en B1-angivelse, som tidligere er blevet publiceret, er nu blevet udbygget med en supplerende C2-frembydelsesmeddelelse.
Læs mere her |
|
|